tirsdag den 24. maj 2011

mandag den 23. maj 2011

onsdag den 11. maj 2011

Stedsans





Jeg er på ferie på Cypern med min mor og far.  Jeg er inviteret med fordi jeg har kærestesorger. Vi kører op i bjergene. Min mor er bange for tågen. En dag på ferien kører min mor og far ind til byen.  Jeg bliver på hotellet. Det bliver mørkt og de kommer ikke hjem. Jeg bliver nervøs og overvejer at ringe til politiet.  De kommer  tilbage, og de fortæller de har gået rundt efter den parkerede bil i timevis. Vi har en meget dårlig stedsans i min familie. I hvert fald mig og min mor. Min mor siger det for nyligt er gået op for hende at det har min far også.  Min far siger, at han navigere efter solen.

søndag den 1. maj 2011

Ensom dame, 20 år.

Om aftenen øver jeg mig i at se cool ud. Jeg tager et foto af mig selv, men jeg sender det ikke ind til nogen konkurrence. Behøver ellers ikke vinde noget, hvis der bare er nogen som ser mig. 

Choco Bolo

Mig og min søster tager bussen ind til Aalborg for at kigge på tøj og sminke. I Salling er der en konkurrence, hvor man som bedste Madonna eller Michael Jackson kan vinde børnetøj for 500 kroner.
Vi vinder ikke. De er dårlige dem der har vundet. De står bare der, helt almindelige med et sjippetov som mikrofon. Det er ligesom dværgen fra Svenstrup der vinder alle tegnekonkurrencerne. I avisen sidder han med alle sine tegnepræmier omkring sig. Han sidder forrest i en lille rød Farrari, som kan køre rigtigt. Den har han vundet i Choco Bolos trafikkonkurrence.